Hvad er en fortrolighedsaftale (NDA), og hvad forhandler man i den?

En fortrolighedsaftale (NDA), eller non-disclosure agreement, er en kontrakt, hvor den ene eller begge sider aftaler at holde bestemt information privat og kun bruge den til et angivet formål.

Den underskrives som regel før den egentlige aftale: et pitch, en samtale om partnerskab, en ansættelsessamtale eller en leverandør, der får vist, hvordan et produkt virker. Den kaldes nogle gange en tavshedsaftale. De to navne betyder som regel det samme.

En fortrolighedsaftale er noget andet end en fortrolighedsklausul. Klausulen sidder inde i en større kontrakt, såsom en serviceaftale. En fortrolighedsaftale er en kontrakt i sig selv, lavet fordi der endnu ikke er en større kontrakt.

Svaret er, hvem der deler.

• Ensidig (unilateral). Kun den ene side videregiver. Brug den, når en virksomhed viser en leverandør sine planer, eller en stifter pitcher til en investor.
• Gensidig (bilateral). Begge sider videregiver, og begge er bundet. Brug den til samtaler om partnerskab, bureau-pitches og fælles projekter.

En gensidig fortrolighedsaftale er ofte den lettere at blive enige om, fordi vilkårene binder begge sider ens, og ingen beder den anden om mere, end den selv giver. Hvor kun den ene side realistisk vil dele noget, er en ensidig fortrolighedsaftale kortere og klarere.

Definitionen er den vigtigste linje i dokumentet. Almindelige tilgange:

• Alt, der deles. Enhver information, der videregives til formålet, i enhver form. Bred og enkel.
• Mærket information. Kun information mærket "fortrolig", hvor mundtlige oplysninger bekræftes skriftligt inden for et fastsat antal dage. Snævrere og lettere at holde styr på.
• Navngivne kategorier. Produktplaner, priser, kundelister, kildekode, regnskaber.

Eksempel

"Confidential InformationfortrolighedFortrolighed er et løfte om at holde delte oplysninger private og kun bruge dem til det aftalte formål.Mere i ordbogen" means all information disclosed by one party to the other for the Purpose, in any form, that is marked as confidential or that a reasonable person would understand to be confidential.

("Fortrolige oplysninger" betyder alle oplysninger, som den ene part videregiver til den anden til formålet, i enhver form, der er mærket som fortrolige, eller som en fornuftig person ville forstå som fortrolige.)

På enkelt sprog: alt, der er mærket fortroligt, plus alt, der åbenlyst er fortroligt, selv om ingen mærkede det.

Formålet betyder lige så meget som definitionen. "At vurdere et muligt partnerskab om design af kundens nye hjemmeside" er et formål. "Forretningsdrøftelser" er ikke meget af et formål.

De fleste fortrolighedsaftaler undtager information, som den modtagende side:

1. allerede kendte, før den blev videregivet
2. som er eller bliver offentlig uden den modtagende parts skyld
3. modtager fra en anden, der frit måtte dele den
4. udvikler selvstændigt uden at bruge den videregivne information

De fleste tillader også videregivelse, hvor det kræves ved lov eller af en domstol eller myndighed, som regel med forudgående varsel til den anden side, hvor det er tilladt.

Disse undtagelser er så almindelige, at det er værd at spørge, hvis de mangler. Uden dem kan en fortrolighedsaftale se ud til at begrænse information, der aldrig var hemmelig.

Hvis der nogensinde opstår spørgsmål om, hvorvidt en undtagelse gælder, hjælper enkle optegnelser: daterede noter om, hvad der allerede var kendt, før samtalerne begyndte, og hvor offentlig information kom fra. For studier, der pitcher til flere kunder i samme branche, er den optegnelse ofte den hurtigste måde at vise, at en idé stammer fra eget tidligere arbejde.

Der er som regel to adskilte perioder:

• Videregivelsesperioden. Hvor længe siderne deler information under aftalen, ofte 6 til 24 måneder.
• Fortrolighedsperioden. Hvor længe pligten til at holde den privat varer, ofte 2 til 5 år fra videregivelsen. Forretningshemmeligheder og kildekode holdes nogle gange fortrolige, så længe de forbliver hemmelige.

At læse begge perioder side om side undgår en almindelig overraskelse: en fortrolighedsaftale, der "udløber" efter et år, men hvis fortrolighedsforpligtelser løber i fem.

Separat fastsætter loven tidsfrister for at anlægge et krav. I England og Wales kan et søgsmål om en simpel kontrakt ikke anlægges efter seks år fra det tidspunkt, hvor retsgrundlaget opstod, og et søgsmål om en deeddeedEt deed er et formelt skriftligt dokument, der opfylder særlige underskriftsregler, og som ofte bruges, når den ene side ikke får noget til gengæld.Mere i ordbogen har tolv år (Limitation Act 1980, ss.5 og 8). Fortrolighedsaftaler underskrives almindeligvis som simple aftaler frem for deeds.

En fortrolighedsaftale binder parterne. De fleste lader også hver side dele information med personer, der har brug for den til formålet, såsom ansatte, rådgivere, advokater og revisorer, på den betingelse at de personer er bundet af tilsvarende fortrolighedspligter. Den modtagende side er som regel ansvarlig, hvis de lækker den.

Koncernforbundne selskaber og koncernselskaber kræver en beslutning. Nogle fortrolighedsaftaler siger, at den videregivende parts koncernselskaber også kan støtte sig til aftalen. I England og Wales kan en udenforstående håndhæve et vilkår, hvis kontrakten siger det, eller hvis vilkåret efter sin ordlyd skal give dem en fordel, medmindre kontrakten viser, at parterne ikke havde til hensigt det, og kontrakter udelukker ofte denne ret (Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999, s.1). Om et koncernforbundet selskab kan håndhæve aftalen, afhænger altså af ordlyden.

De fleste fortrolighedsaftaler kræver, at den modtagende side på anmodning eller når samtalerne slutter, returnerer eller destruerer den fortrolige information. Almindelige detaljer:

• Kopier og noter. Om noter og resuméer lavet ud fra informationen tæller med.
• Sikkerhedskopier. De fleste tillader, at kopier i automatiske sikkerhedskopier bliver liggende, så længe de holdes fortrolige og ikke tilgås.
• Juridisk opbevaringspligt. En kopi, der gemmes, fordi lov eller en myndighed kræver det.
• Bekræftelse. En skriftlig bekræftelse på, at det er gjort.

At afslutte samtalerne afslutter som regel ikke fortrolighedsperioden. Pligten til at holde informationen privat løber normalt videre.

En fortrolighedsaftale er nyttig før en aftale. Den er mindre nyttig i nogle almindelige situationer:

• Når der allerede er en kontrakt. Hvis en serviceaftale med en fortrolighedsklausul er på plads, kan en separat fortrolighedsaftale for det samme arbejde skabe to sæt regler for den samme information. De fleste hold støtter sig til klausulen.
• Når intet fortroligt vil blive delt. Et første opkald om ledighed og priser behøver sjældent en, og at bede om en fortrolighedsaftale for tidligt kan bremse en samtale.
• Når idéen er det eneste aktiv. En fortrolighedsaftale dækker information, ikke den generelle idé til et produkt. Investorer og nogle store virksomheder afslår at underskrive fortrolighedsaftaler til tidlige pitches af den grund.
• Når det egentlige problem er ejerskab. Hvis spørgsmålet er, hvem der ejer arbejde skabt sammen, hører det hjemme i hovedkontraktens klausul om immaterielle rettigheder, ikke i en fortrolighedsaftale.

Et praktisk alternativ, før en fortrolighedsaftale er underskrevet, er at dele mindre: beskriv problemet og tilgangen uden det detaljerede materiale, og hold de følsomme dele tilbage, til aftalen er indgået.

En tjekliste over de punkter, der oftest dukker op:

1. Gensidig eller ensidig. Passer den til, hvem der faktisk deler?
2. Definitionen. Alt, eller kun mærket information?
3. Formålet. Snævert nok til at betyde noget.
4. Undtagelser. Alle fire standardundtagelser, plus lovpligtig videregivelse.
5. Varighed. Både videregivelsesperioden og fortrolighedsperioden.
6. Hvem der må se den. Medarbejdere, rådgivere, kontraktorer, koncernforbundne selskaber.
7. Ingen licens. Mange fortrolighedsaftaler siger, at deling af information ikke giver nogen rettigheder i den. Se overdragelse af immaterielle rettigheder for, hvordan ejerskab håndteres i hovedkontrakten.
8. Ingen pligt til at fortsætte. At underskrive fortrolighedsaftalen forpligter ikke nogen af siderne til en aftale.
9. Hvervningsforbud (non-solicitkundeklausul og ansættelsesklausulEn kundeklausul og ansættelsesklausul (non-solicit) er et løfte om ikke at lokke den anden parts medarbejdere, kunder eller leads væk i en periode efter opgaven.Mere i ordbogen). Nogle fortrolighedsaftaler tilføjer et løfte om ikke at ansætte den anden sides medarbejdere. Det er en separat begrænsning, og om den holder, varierer fra sted til sted. Denne guide dækker ikke det.
10. Lovvalg og værneting. Hvilken lov der læser den, og hvor en tvist går hen. Vi anbefaler ikke ét.

Lex skriver udkast til en gensidig fortrolighedsaftale med hvert af disse punkter udfyldt og markerer dem, du ikke har besluttet.

Som regel elektronisk, ofte på få minutter.

I England og Wales kan en elektronisk underskrift antages som bevis i ethvert spørgsmål om ægtheden eller integriteten af en meddelelse eller data (Electronic Communications Act 2000, s.7). I USA siger ESIGN Act, at en kontrakt ikke må nægtes retsvirkning alene fordi den er i elektronisk form (15 U.S.C. 7001(a)). I New York har en elektronisk underskrift samme gyldighed og virkning som en underskrift sat i hånden (New York State Technology Law, s.304(2)).

På Contracts.io beskriver du samtalen i én sætning ("en gensidig fortrolighedsaftale med et brand, vi pitcher til i næste uge"), Lex skriver udkast, og du deler ét link. Begge sider aftaler og underskriver den samme version. Det er gratis for den anden part.

For en oversigt over britiske NDA-generatorer — herunder gratis Word-skabeloner og tosidede værktøjer — se Bedste NDA-generatorer i Storbritannien (2026).