Hvad en skadesløsholdelsesklausul faktisk flytter

På én linje. En skadesløsholdelseskadesløsholdelseSkadesløsholdelse (indemnity) er et løfte om at dække en anden parts tab, der udspringer af en bestemt begivenhed eller et bestemt krav.Mere i ordbogen er den ene parts løfte om at dække en navngiven type tab, som den anden part lider, som regel et krav fra en, der står uden for kontrakten.

Størstedelen af en kontrakt beskriver, hvad hver part vil gøre. En skadesløsholdelse beskriver, hvem der betaler, når noget bestemt går galt. Den forhindrer ikke, at det sker. Den afgør, hvis budget der tager imod det.

Det er derfor, den læses anderledes end klausulerne omkring den. Den er snæver, den navngiver udløsere, og det er ofte den klausul, begge parter sender videre til en anden at læse.

Den flytter omkostningen ved en defineret hændelse fra den part, der ellers ville bære den, til den part, der giver løftet. Definitionen er hele klausulen.

I kundearbejde er de sædvanlige udløsere:

• Krav fra tredjepart om immaterielle rettigheder. En påstår, at det leverede arbejde krænker deres ophavsret eller varemærke. Leverandøren holder kunden skadesløs.
• Brud på fortrolighed eller databeskyttelsesregler. Den ene part lækker den andens oplysninger, og en tredjepart rejser krav.
• Skade eller tab på stedet. Almindeligt, hvor folk arbejder i kundens lokaler eller bruger kundens udstyr.
• Misbrug fra kundens side. Kunden ændrer arbejdet eller bruger det uden for det aftalte formål og holder leverandøren skadesløs for det, der følger.

Læs udløserordene nøje. "Opstået som følge af" er bredere end "forårsaget af". "Ethvert krav" er bredere end "ethvert krav, der er endeligt afgjort af en domstol". Små ord flytter mange penge her.

Klausulen angiver også, hvem der er dækket. Mange skadesløsholdelser beskytter kunden "og dens tilknyttede selskaber, direktører og ansatte", altså personer, der ikke er parter. I England og Wales kan en tredjepart håndhæve et vilkår, hvis kontrakten siger det, eller hvis vilkåret giver sig ud for at gavne dem, medmindre kontrakten viser, at parterne ikke havde til hensigt det, og kontrakter udelukker ofte denne ret (Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999, s.1). Om de navngivne personer kan gøre krav direkte, afhænger altså af, hvad resten af kontrakten siger.

En velskrevet skadesløsholdelse siger lige så klart, hvad den ikke dækker, som hvad den dækker. Almindelige undtagelser:

• Tab forårsaget af den skadesløsholdte parts egen misligholdelse eller uagtsomhed.
• Krav, der skyldes ændringer, den skadesløsholdte part har lavet i arbejdet.
• Krav, der kun opstår, fordi arbejdet blev kombineret med noget, leverandøren ikke leverede.
• Tab, den skadesløsholdte part kunne have begrænset, men ikke gjorde.

De fleste skadesløsholdelser fastlægger også en proces. Parten, der gør krav gældende, skal give besked hurtigt, lade den skadesløsholdende part føre forsvaret og ikke indgå forlig uden samtykke. De trin er kedelige, men de afgør, om løftet kan bruges, når brevet kommer.

Kun hvis kontrakten siger det. Det er det mest forhandlede punkt i klausulen.

Leverandører vil som regel have skadesløsholdelser inden for det samlede ansvarsloftansvarsloftEt ansvarsloft (liability cap) er det maksimale beløb, den ene part kan blive bedt om at betale den anden efter en kontrakt.Mere i ordbogen. Kunder vil ofte have nogle skadesløsholdelser, især ved krænkelse af immaterielle rettigheder, uden for det, fordi et krav fra en tredjepart kan overstige honoraret for opgaven mange gange. Et almindeligt kompromis er et separat, højere loft for navngivne skadesløsholdelser.

Der er også en bund fastsat ved lov. I England og Wales kan ansvar for dødsfald eller personskade forårsaget af uagtsomhed ikke udelukkes eller begrænses af et kontraktvilkår, og andet ansvar for uagtsomhed kan kun begrænses, i det omfang vilkåret er rimeligt (Unfair Contract Terms Act 1977, s.2). Et loft, der forsøger at gå under den bund, gør ikke, hvad det siger. Siden om klausulen om ansvarsbegrænsning gennemgår, hvordan selve loftet som regel skrives.

I en serviceaftale står skadesløsholdelser som regel ved siden af garantier og lige før klausulen om ansvarsbegrænsning. Rækkefølgen betyder noget: garantien siger, hvad leverandøren lover, skadesløsholdelsen siger, hvem der betaler for navngivne krav fra tredjepart, og loftet siger, hvor langt noget af det rækker.

Hvor en rammeaftale om tjenesterrammeaftale om tjenesteydelserEn rammeaftale om tjenesteydelser (MSA, master services agreement) fastsætter de juridiske vilkår for et løbende forhold, hvor hvert projekt så aftales i en separat arbejdsbeskrivelse.Mere i ordbogen står over flere arbejdsbeskrivelser, ligger skadesløsholdelserne i rammeaftalen og gælder for hver opgave. En arbejdsbeskrivelse tilføjer sjældent en, medmindre opgaven rummer en usædvanlig risiko, for eksempel brug af billeder leveret af kunden, hvor rettighederne er uklare.

Det meste af frem og tilbage lander på fem spørgsmål:

1. Gensidig eller ensidig? Studier beder ofte om en gensidig klausul, så kunden dækker misbrug og materiale leveret af kunden.
2. Hvilke udløsere? Snævre, navngivne hændelser eller alt, der "opstår som følge af" kontrakten.
3. Hvem er dækket? Kun kunden eller også tilknyttede selskaber og ansatte.
4. Inden for eller uden for loftet? Og hvis uden for, er der en separat grænse?
5. Hvilken proces? Besked, kontrol over forsvaret og samtykke til forlig.

Siden om skadesløsholdelsesklausulen har eksempler på formuleringer og en læsning i enkelt sprog af hver del.