Rykkergebyr

Et rykkergebyr er en konsekvens, der er skrevet ind i kontrakten, for ubetalte fakturaer. Det kan være et fast administrationsgebyr, en procentdel af det forfaldne beløb eller en rente, der løber fra forfaldsdagen. Det virker kun, hvis selve forfaldsdatoen er klar. Et rykkergebyr uden startdato er svært at bruge.

Kunder stryger ofte linjen, fordi deres politik er ikke at betale rykkergebyrer. Det er en politik og ikke en grund til, at fakturaen kan ligge. Et almindeligt bytte er en kortere forfaldsfrist, et større depositum eller en ret til at sætte arbejdet på pause, hvis en faktura er forfalden. Mange freelancere finder pausen mere nyttig end en procentsats, de aldrig vil jagte.

Mange kontrakter siger også, at gebyret ikke erstatter pligten til at betale den oprindelige faktura. Rykkergebyret er et tillæg. Det er ikke en rabat, hvis de til sidst betaler. Det er heller ikke en bod, du finder på i en mail bagefter. Står det ikke i det underskrevne dokument, har du det som regel ikke.

I Storbritannien kan du kræve lovbestemte renter af forsinket erhvervsgæld efter Late Payment of Commercial Debts (Interest) Act 1998. Gov.uk angiver renten som 8 % plus Bank of Englands basisrente. Nogle dokumenter bruger den sats, nogle fastsætter deres egen, og nogle springer renter over og beholder en pause.

Bureauer, der fakturerer månedligt, bør sige, om rykkergebyret gælder pr. faktura eller på tværs af en løbende konto, og om en bestridt linje kun sætter den linje på pause. Ellers holder en strid om ét asset hele en kampagnes penge tilbage.